Skip Navigation Links

I Hørsholm Rideklub har vi flere forskellige typer stævner hvert år både for rideskolen samt private, alt lige fra Udvidet klubstævne, fastelavnsstævne,  sløjfestævne mm. Man har som medlem af HØRS også mulighed for at deltage i klubmesterskabet i september for private heste.

 
Sådan gør du, når du skal starte stævne:  
  • Tal med din underviser om hvilket program, der passer til dig og din hest og øv dig på det
  • Gå til "GO" og find det stævne du vil tilmeldes: http://go.rideforbund.dk/staevnekalender.aspx (      http://go.rideforbund.dk/staevnekalender.aspx?ClubId=HØRS&q=Hørsholm Rideklub af 2003 (HØRS))
  • Find din klasse, tryk: tilmeld. Du betaler med kort.
  • Er du sent ude, kan du nogle gange efteranmelde ved os. Det koster 135kr for spring og 180kr i dressur, se i øvrigt proportioner.
  • Når du starter ved os, kan du se starttider på "DRF live": http://live.rideforbund.dk/staevne.php?staevne=STV00010134 et par dage før stævnet.
  • Kom i god tid! Når din hest er sadlet op, kan du varme op; juni/sep stævne i ridehus eller på udendørsbane. Nov/april stævne på udendørsbanerne
  • Vi ønsker dig et rigtig godt stævne og du kan se resultaterne på http://live.rideforbund.dk/staevne.php?staevne=STV00010134

Klubmesterskabsregler

Mesterskaberne afgøres ved de resultater, rytterne opnår til Hørsholm Rideklubs udvidede klubstævne i september måned. Der udskrives særlige klubmesterskabsklasser.

Du kan blive klubmester i følgende kategorier:

  • Klubmester spring, pony
  • Klubmester spring, hest
  • Klubmester dressur, pony
  • Klubmester dressur, hest

Følgende ryttere er startberettigede:

  • Medlemmer af HØRS, som har deres hest opstaldet på HØRS
  • Medlemmer af HØRS, som har part på en hest, der er opstaldet på HØRS.
  • Medlemmer af HØRS, der rider på heste, som ikke er opstaldet på HØRS. Disse ryttere skal have været medlem af HØRS i min. 12 mdr. ved tilmelding.
  • Gamle medlemmer skal i indeværende år have redet alle deres starter for HØRS, hvor dette var muligt. Nye medlemmer skal fra indmeldelsesdatoen have redet alle deres starter for HØRS, hvor dette var muligt.

Rideskoleheste er IKKE startberettigede i mesterskabsklasserne

Klubmesterskabet i spring er åbent for enhver, der er startberettiget ifølge ovenstående (uanset tidligere opnåede resultater). Det er dog ikke tilladt at starte en lavere højde, end den højeste højde man har startet i indeværende år (fra 1.1 til datoen for mesterskabsklassens afholdelse). Sløjfestævner er undtaget. Der skal i klubmesterskabsklasser startes min. 30 cm. Klassen afvikles som en metode S2.  

Klubmesterskabet i dressur er åbent for enhver, der er startberettiget ifølge ovenstående (uanset tidligere opnåede resultater). Det er dog ikke tilladt at starte et lavere program, end det højeste program man har startet i indeværende år (fra 1.1 til datoen for mesterskabsklassens afholdelse). Sløjfestævner er undtaget.

Der kan startes programmer i sværhedsgrad 0-6 for hhv. hest og pony.

I tilfælde af pointlighed i dressur kigges på de nederste fem karakterer. Den, der har det højeste antal point her, er vinder af mesterskabet.

I tilfælde af pointlighed i spring vinder den ekvipage, der har hurtigst tid (fejl omregnes til tid). De nederste karakterer omregnes til procent.

Det er tilladt at starte flere heste i mesterskabsklasserne.

Der må kun startes én gang pr. ekvipage i mesterskabsklasserne.

Der kan ikke tilføjes ryttere til mesterskabsklasser efter tilmeldingsfristens udløb (dvs. ryttere kan ikke flytte klasse til mesterskabsklasser, og der kan ikke efteranmeldes i mesterskabsklasser)

Alle ponykategorier konkurrerer på lige fod.

En klubmesterskabsklasse afvikles, hvis der er minimum 2 startende ryttere.

Mesterskabet i dressur for ponyer afvikles på A/B-bane for ponyer afhængigt af, hvilket program der rides. Vælger en ponyrytter at starte enten LA4 eller LA6, skal denne ved tilmelding oplyse, om der ønskes at ride på A- eller B-bane.

Heste kan ride alle programmer, undtagen LD1 og LD2 på A-bane.

En pony må kun starte som enten hest eller pony i klubmesterskabet

En pony-rytter (max. 16 år) kan kun vælge at starte mesterskabsklassen for heste, hvis pony-klassen har for få starter til at blive gennemført. Rider en pony i mesterskabsklassen for heste, skal denne ride programmet på A-bane undtagen i LD1 og LD2. En pony kan således vælge at starte PRI, PRT eller PRM i mesterskabsklassen for heste.

Hvor intet andet er nævnt, gælder DRF’s regler.


Log ind