FACILITETER PÅ HØRSHOLM RIDEKLUB
Hørsholm Rideklub holder til i de mest skønne omgivelser,
direkte til skov. Fra Folehaveskoven kan man ride hele vejen til Dyrehaven. Vi
er centralt placeret i Hørsholm og det er let at komme til via bus, tog eller
bil.
Staldene er opdelt med en ny stald, ældre stald samt
udebokse. I den nye stald er der to sadelrum, vaskeplads samt solarium. Stalden
er en ”hybrid stald” med fantastisk udluftning, lys og et sundt klima med
vinduer i alle bokse. I den ældre stald (Gl. stald) oplever man en hyggelig atmosfære,
højt til loftet og et godt klima. Der er ligeledes adgang til sadelrum samt
rytterstue og toiletter. Ved udeboksene er der naturligvis god udluftning og
hestene elsker at kigge ud på foldene samt banerne.
Vi har to udendørsbaner; dressurbanen der er 20 x 60m,
belyst og med en fantastisk fjedrene bund samt en endnu større bane. Ridehuset er det tidligere royale ridehus, hvor Frederiksborghestene blev opdrættet. Med 18 meter til loftet, lamper med kongekroner, spejle på hele den ene kortside samt et mindre på den ene langside, er det et skønt og inspirerende sted at ride. I
ridehuset er der ligeledes en fantastisk fjedrene fiber bund, anlagt i 2018. Alle baner bliver
kørt 6 gange om ugen. Ridehuset vandes efter behov.
Vi har gode jordfolde hvor hestene er ude 2,5 timer om
formiddagen. Om eftermiddagen er man selv velkommen til at sætte sin hest ud.
Om sommeren låner vi græsfolde der støder op til vores egne jordfolde, hvor
hestene er ude 5-6 timer. Vi låner desuden to folde ved skoven, hvoraf den ene
anvendes til døgnfold om sommeren.
Hoved Stald
Ny stald
Ridehus udefra
Ridehus
Græs folde
Rotunde